Podcast afsnit 90 - Hepatitis C
Hepatitis C er en kronisk virusinfektion i leveren, som kan føre til alvorlige sygdomme som skrumpelever og leverkræft, hvis den ikke opdages og behandles i tide. Omkring 10.000 danskere skønnes at være smittet – men op mod 2.000 ved det ikke selv. Heldigvis findes der i dag en effektiv og bivirkningsfri behandling, der kan helbrede næsten alle.
Men hvordan smitter sygdommen?
Hvorfor er der stadig mange, der ikke ved, at de er smittet?
Og hvordan kan du blive behandlet i dag, hvis du havde en lidt for vild ungdom?
Få svarene i dette afsnit af podcasten 'OUH Talks', som er produceret i samarbejde med podcastbureauet LYDTRYK.
Medvirkende:
Gæst: Peer Brehm Christensen, professor på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense Universitetshospital
Vært: Susan Olaf Lindvig
Musik: Ketsa
Transskription af podcast-afsnit #90
Podcastvært
I dag der skal det handle om leverbetændelse. Det, der også hedder hepatitis. Og til at gøre os klogere på det, der har jeg fundet en ekspert. Og det er dig, Peer Brehm Christensen. Du er professor på Infektionsmedicinsk Afdeling Q her på Odense Universitetshospital. Peer, helt overordnet, hvad er så smitsom leverbetændelse?
Podcastgæst
Ja, smitsom leverbetændelse, det kaldes også hepatitis. Og det er en række virusinfektioner, der angriber leveren. Når det sker, så kan man blive gul i huden, fordi leveren ikke kan udskille galdefarvestofferne. Og hvis det går helt galt, så kan man dø af det. Men det sker heldigvis meget sjældent. De fleste mærker slet ikke, at de bliver smittet, og de overstår infektionen uden problemer.
Podcastvært
Så det er altså noget, man faktisk godt kan helbrede sig selv for?
Podcastgæst
Ja, det er det.
Podcastvært
Nogle af de her typer af smitsom leverbetændelse, de er jo kroniske og nogle, de er ikke. Kan du sige noget om den forskel, der er mellem de to slags sygdomme?
Podcastgæst
Ja, som du siger, så skelner man mellem smitsom leverbetændelse og det fås ved kontakt med forurenede fødevarer og almindelig omgang. Og så er der dem, som smitter med sex, blod og fra mor til barn. De fødevarebårne, det er leverbetændelserne type A og E. Og det er type A, som I bliver vaccineret for i forbindelse med ferier til de varme lande. Og de er som regel overstået på et par uger, og de bliver aldrig kroniske. Dem, som bliver kaldt kroniske, det er type hepatitis B og C, og de smitter seksuelt. De smitter ved kontakt til blod, der indeholder virus. Og så kan de også smitte fra en mor til hendes barn i forbindelse med graviditeten eller fødslen. I Danmark, der smitter hepatitis B hyppigst med sex. Men på verdensplan er den vigtigste smitte nok fra mor til barn. Derimod for hepatitis C er den altovervejende smittekilde blod. Og i Danmark er det hyppigst intravenøs stofbrug. Og i den tredje verden, der sker det hyppigst i sundhedsvæsenet, desværre. Hvor man gennem utilstrækkeligt rengjort udstyr eller ved blodtransfusion fra en smittet donor.
Podcastvært
Det her med intravenøs stofbrug, det vil sige, hvis man tager stoffer med nål?
Podcastgæst
Ja. Det er det, jeg mener.
Podcastvært
Den her kroniske leverbetændelse; kan du beskrive den lidt nærmere?
Podcastgæst
Ja, altså problemet med de to typer B og C er, at de kan blive kroniske og ødelægge leveren. Og typisk så mærker man slet ikke den akutte infektion, men virus sidder bare, og gnaver i leveren. Og så 20-30 år senere kan man pludselig udvikle komplikationer, når leveren ikke længere fungerer, er omdannet til arvæv. Altså også det man kalder ”skrumpelever” i daglig tale. Det sker for cirka en femtedel af de kronisk inficerede. Blod har svært ved at komme gennem leveren, så i stedet løber det andre veje. Og det vil for eksempel sige, at det løber til spiserøret, hvor det kan føre til åreknuder. Og hvis der går hul på dem, så kan man bløde ganske alvorligt. Man kan også udvikle leverkræft eller få vand i bughulen. Eller hvis leveren holder helt med op med at fungere, så bliver man bevidstløs og dør i leverkoma, fordi leveren ikke længere kan afgifte blodet fra affaldsstoffer.
Podcastvært
Så man kan faktisk godt få en ret alvorlig sygdom ved at gå med en uopdaget leverbetændelse?
Podcastgæst
Ja, altså som du kan høre, så kan de her sygdomme for nogle have en temmelig dårlig prognose. Men den gode nyhed, det er, at man faktisk nu kan behandle de her infektioner, inden det går galt.
Podcastvært
Der er jo forskellige typer B og C, som vi talte om. Hvis vi nu kun fokuserer på type C. Hvordan har udviklingen i behandlingen så været? For der er jo sket rigtig meget bare inden for de seneste år?
Podcastgæst
Ja, det er faktisk et lille eventyr, synes jeg.
Podcastvært
Lad os høre om det.
Podcastgæst
Fordi i de første mange år, der var behandling ikke noget at skrive hjem om. Det var Interferon, det vil sige et stof, der skulle injiceres. Det havde mange og alvorlige bivirkninger, og det var ikke særligt effektivt. Men så for ti år siden, der kom der et gennembrud. Der blev udviklet en tablet. Hvis man tog den to til tre måneder, så blev man helbredt. Der var ingen bivirkninger, og det virkede på dem alle sammen. Det var næsten for godt til at være sandt. Og det syntes medicinindustrien også. Så... det kostede spidsen af en jetjager.
Podcastvært
Ja, okay.
Podcastgæst
Men nu er prisen heldigvis faldet takket være Medicinrådet, og siden 2018 har vi kunnet tilbyde behandling til alle, der har infektionen.
Podcastvært
Så man kan simpelthen blive behandlet gratis?
Podcastgæst
Alle kan blive behandlet gratis. Og det betyder faktisk også, at nu har vi helbredt alle dem, som vi har haft gående, som vi vidste havde hepatitis C. Og vi har helbredt mere end 8000 patienter på landsplan.
Podcastvært
Så det vil sige, i virkeligheden er det sådan en sygdom, som man kan udrydde fuldstændig med den rette behandling. Men er den så også det?
Podcastgæst
Ja og nej. Altså, vi kan helbrede alle. Men problemet er, at, at patienterne ved som regel ikke, at de er smittet. De har ikke nogen symptomer, og derfor søger de jo ikke læge. Så for at finde de sidste, så startede vi her for nogle år siden - nærmere bestemt i 2020 i Region Syddanmark - en kampagne, der hed ”C-frit Syd”. Hvor vi kører ud med en bus og tilbyder test og behandling til de personer, som måtte være i risiko for at have det.
Podcastvært
Og hvem er typisk det, der er i risiko?
Podcastgæst
Langt de fleste er nogen, der har taget stoffer, og det kan man jo have gjort på mange måder. Men det vigtigste det er, at hvis man har delt noget værktøj - der er også nogen, der bliver smittet ved at de sniffer stofferne, men bruger samme rør og et sår i næsen - eller også hvis man har været udsat eller taget fået foretaget en amatørtatovering, hvor nålen ikke har været ren, og hvor den har været brugt hos en, der havde hepatitis C. Så kan man også få det på den måde.
Podcastvært
Den her bus, som I kørte ud med i det her projekt, der hed C-frit Syd, mangler I stadigvæk nogen? Eller kan man sige, at alle i Region Syddanmark er behandlet?
Podcastgæst
Nej, det kan man nok ikke, og faktisk har vi ikke helt gode tal for Region Syd, men på landsplan, der kan vi sige, at vi tror, vi mangler at behandle cirka 1500, som er diagnosticeret. Og så er der formentlig mellem 1000-2000, som ikke har fået stillet diagnosen endnu.
Podcastvært
Okay, hvordan ved man det?
Podcastgæst
Ja, det er lidt teknisk. Men vi har på OUH samlet alle laboratorieresultaterne for test for hepatitis C. Og når man kører det sammen med de andre nationale registre om folk, der er behandlet, og folk, der er anmeldt for sygdommen, så kan man faktisk beregne mørketallet. Og det er på den måde, vi har fundet ud af, at der cirka et sted mellem 1000 og 2000.
Podcastvært
Kan du forklare lidt nærmere, hvad et mørketal det er? Hvis der sidder nogle lyttere derude, der ikke ved, hvad det er?
Podcastgæst
Jamen mørketallet er den del af patienterne med hepatitis C, som ikke er kendt. Altså som har infektionen, men der er ingen, der har testet dem, og derfor ved de ikke, at de har det. Og vi ved heller ikke, at de har det.
Podcastvært
Peer, du taler om det her mørketal, men ved man egentlig, hvem de her personer er?
Podcastgæst
Ja, noget ved vi. Altså det er typisk 68'erne og dem, der var unge frem til halvfemserne, som er smittet ved stofbrug i deres vilde ungdom, men så nu har lagt det bag sig og ikke ved, at de bærer rundt på en potentiel dødelig sygdom. Altså vi har gjort meget for at finde dem. Men disse sygdomme er omgivet med et vist tabu, så det kan være svært at indrømme både over for familie og egen læge, at man engang har taget narkotika. Så vi har en gruppe personer, som vi faktisk gerne ville tilbyde test og behandling. Vi ved, hvem de er. De står i vores register. Men databeskyttelsesloven gør, at man ikke må kontakte dem, der er i risiko. Først når de har fået stillet diagnosen, kan vi gøre noget for dem, og så er det måske for sent.
Podcastvært
Hvis man nu hører det her og tænker, at det kunne egentlig godt være mig, hvad skal man så gøre?
Podcastgæst
Ja, der er bestemt noget at gøre. Altså, hvis nogle af jer, der til hører denne her podcast; hvis I har eller har haft kontakt til stofbruget nu eller for år tilbage, så skulle I se at blive testet for hepatitis C. Og det gælder også, hvis I kender nogen, som I tænker han eller hun kunne godt have været i risiko i sin ungdom, så foreslå dem dog at få taget en test. Det kan ske enten ved, at man kontakter sin egen læge eller henvender sig direkte til infektionsmedicinsk ambulatorium. Vi har sådan en quick test, lidt ligesom de her COVID-tests, som blev brugt under epidemien, og på tyve minutter kan vi sige, at I ikke har hepatitis C. Hvis man skulle være så uheldig at få diagnosticeret hepatitis C, så kan vi tilbyde en stort set bivirkningsfri behandling, som gør alle raske på to til tre måneder.
Podcastvært
Du sagde det her før med, at man skulle have haft kontakt til stofmiljøet, men det er vel i princippet bare en enkelt gang man skal have prøvet at tage stoffer eller hvad? Fordi grunden til at man ikke henvender sig, er vel også fordi man ikke opfatter, at man selv er i risiko.
Podcastgæst
Jo, det er rigtigt, at der skal ikke så meget til, at man kan have fået det ved at dele sprøjter eller sniffe stoffer, som jeg sagde lige før. Der er jo også nogle få, som bliver smittet, hvis man har voldsom sex, hvor slimhinderne bliver beskadiget og kommer blod. Og så de her amatørtatoveringer. Så der er mange gode grunde til at lade sig teste, og det er ikke alle, der tænker over den risiko, som de har været udsat for tidligere i livet.
Podcastvært
Nej, så det gode råd er, at hvis man har haft en vild ungdom eller er i miljøer, hvor man stadigvæk tager stoffer eller har sex, hvor man kommer til at ødelægge sine slimhinder, så skal man tage kontakt for at blive testet, og behandlingen er gratis og bivirkningsfri ikke mindst. Peer, nu nåede vi jo ikke at tale om leverbetændelse type B, men det må vi så vende tilbage til ved en senere lejlighed. Tak, fordi du gjorde os klogere på hepatitis C, leverbetændelse C.