Afsnit 5 - Endometriose

I dagens afsnit sætter vi fokus på en usynlig sygdom, som ikke ses, men mærkes. Endometriose rammer ca. 10% af kvinder i den fertile alder, og sygdommen kan desværre have en betydning, hvis du ønsker at få børn.

Bliv klogere på, hvad endometriose er, og hvilken påvirkning sygdommen kan have på fertiliteten. 

Dagens gæster er endometriose-læge Mia Steengaard Olesen og ledende overlæge Mette Tanvig.

---

Transskribering af podcast-afsnit #5

OBS: Transskriberingen kan indeholde slåfejl

Podcast-vært: Vi har et ret spændende program foran os i dag. Vi skal nemlig i dag snakke om en usynlig sygdom, som der i øvrigt faktisk tales alt for lidt om. Dagens tema er endometriose. Og for de kvinder, der lider af den her sygdom, så ved de, at den både kan påvirke trivsel og livskvalitet. Det kan desværre også have betydning for fertiliteten. Det er rent faktisk sådan, at den her sygdom rammer ca. 130.000 kvinder i den fertile alder. Og derfor har vi i dag inviteret gynækolog Mia Stengaard Olesen. Du er en del af endometriose-teamet her på OUH, og så har du også tidligere arbejdet som fertilitetslæge. Vi har også i dag vores egen specialist, Mette Tanvig, ledende overlæge på fertilitetsafdelingen her på OUH. I to skal hjælpe os med at sætte fokus på endometriose, og fortælle os lidt om, hvilken betydning det har, når man gerne vil have et barn. Nu har vi jo lige nævnt, at endometriose er en usynlig sygdom. Og med det der mener vi, at det ikke er en sygdom, som man kan se, men at det er en sygdom, der kan mærkes. Endometriose er dog heldigvis en godartet sygdom, men den er desværre kronisk. Mia, kan du ikke fortælle os lidt om, hvad endometriose er?

Podcast-gæst: Jo, altså endometriose det er en sygdom, hvor man kan finde livmoderslimhindevæv, eller livmoderslimhinde-lignende væv, det vi kalder endometriet uden for livmoderhulen. Det er en kronisk sygdom, og det er ca. 10% af kvinder i den fødedygtige alder, der får den her sygdom.

Podcast-vært: Og det vil vi komme ind på lidt senere. Men først så kunne jeg godt tænke mig at tage fat på en anden problemstilling. For ifølge Endometriose Foreningen, så er det faktisk kun 1,6% der får den her diagnose. Og det tager i gennemsnit 5-7 år fra de første symptomer, og til at man får diagnosen stillet.  Hvorfor er der så få, der får den her diagnose, og hvorfor tager det så lang tid?

Podcast-gæst: Jo, jeg tror desværre, at der ikke har været så meget fokus på den her sygdom, og måske har det også været lidt tabubelagt at sige, at man har smerter under menstruation. Og i nogle tilfælde har det heller ikke været nogen, der har villet høre på det. Og faktisk i værste tilfælde, så er man måske blevet kategoriseret ”hysterisk” også. Desuden er det også svært at vide for en kvinde, hvad der er normalt med smerter - og ikke.

Podcast-vært: Hvordan stilles diagnosen så? 

Podcast-gæst: Typisk bliver kvinden henvist til en gynækolog eller til os på OUH, der jo har et specialiseret team i endometriose. Der spørger vi ind til sygehistorien og spørger ind til smerter. Vi laver en gynækologisk undersøgelse og ultralyd-scanner underlivet og de omkringliggende organer. Og nogle gange henviser vi også til en MR-scanning, og i andre tilfælde laver vi en kikkertoperation.

Podcast-vært: Er det primært ultralydsundersøgelsen, som er den der afgør, om man har endometriose eller kan stille diagnosen?

Podcast-gæst: Ja, men tidligere fik man primært diagnosen ved at lave en kikkertoperation og se, om der var endometriose-forandringer i bughulen. Men det er vi faktisk gået lidt væk fra, fordi vi helst ikke ville operere alt for meget og heller ikke unødigt. Så vi synes faktisk, at ultralydsscanning er en god måde at stille diagnosen, og vi er også blevet bedre til at scanne kvinderne.

Podcast-vært: Nu har vi hørt om, at endometriose er livmoderslimhindevæv, men på hvilke organer viser endometriose sig?

Podcast-gæst: Ja, men endometriose kan sidde over alle de bughulen, men man ser det typisk på æggestokkene som cyster, og det kalder vi endometrioner eller ”chokolade-cyster”. Man ser det også i æggelederne og i livmodervæggen, omkring urinvejene og blærerne kan det også sidde, og i tarmen i værste tilfælde. Og så i sjældne tilfælde, så kan det også sidde andre steder i kroppen, f.eks. op under mellemgulvet.

Podcast-vært: Hvorfor får man endometriose?

Podcast-gæst: Jamen, vi kender ikke helt sikkert til, hvorfor man får endometriose, men der er flere teorier, og herunder er der det, vi kalder ”retrograd menstruation”. Det vil sige, at man har blødt måske baglæns ud i bughulen gennem æggelederne. En anden teori er, at det opstår spontant, og den sidste hypotese er faktisk, at slimhinden transporteres med blod og lymfekar rundt i kroppen, og dermed har sat sig de her steder udenfor livmoderen.

Podcast-vært: Kan du prøve at fortælle os lidt om, hvordan viser de første symptomer sig på endometriose?  

Podcast-gæst: Endometriose-vævet er ligesom slimhinden i livmoderen afhængig af kønshormonerne, og når man har sin menstruation, så bløder det ikke kun fra slimhinden, men også fra endometriose-vævet. Og det generer ind i bughulen, og kan give smerter under menstruation. Så lidt afhængigt, hvor endometriosen sidder, så kan der være smerter fra fx tarm og urinveje, og så får man symptomer i forhold til, at man fx ikke kan tisse, eller det gør ondt, når man har afføring. På længere sigt kan de her smerter være kroniske, og så fx give smerter ved samleje. Så mange vil føle sig tunge i underlivet, og nogle vil også føle sig meget trætte. Og andre igen vil selv ikke mærke noget, så det er meget forskelligt, og så opdager de det først, når de er ufrivilligt barnløse og kommer hos jer.

Podcast-vært: Hænger det sådan sammen med endometriose, at fordi man har svær endometriose, så har man mange smerter, eller kan man faktisk godt have en mild grad endometriose, og så opleve flere smerter, end hvis man havde en svær grad?

Podcast-gæst: Det giver mening, men det gør det så alligevel ikke, fordi det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde, fordi selvom det måske er meget svær endometriose, vi ser, så er det ikke altid, at hun har mange symptomer. Og dem der har lidt endometriose, de kan have rigtig mange symptomer. Så det er igen meget afhængigt af kvinde.

Podcast-vært: Ja, så det har ingen sammenhæng? 

Podcast-gæst: Det har ingen sammenhæng, nej, ikke nødvendigvis. 

Podcast-vært: Er det arveligt?

Podcast-gæst: Selvom vi kender årsagen til endometriose, så er der helt klart en arvelig komponent i den her sygdom. Og det er sådan, at når man har en mor eller en søster, som har endometriose, så har du faktisk en 7 gange øget risiko for selv at have endometriose. Og også større genetiske studier tyder på, at der er en arvelig indvirkning på den her sygdom.

Podcast-vært: Det er faktisk en overraskelse for mig i dag, det var jeg ikke klar over, at man faktisk skulle være så opmærksom, hvis man havde en mor eller en søster eller familiemedlem, der havde det. Hvis man så har fået diagnosen endometriose, hvad er så behandlingen?

Podcast-gæst: Jamen den består typisk af medicin og nogle tilfælde kirurgi eller operation. I forhold til medicin, så er vi jo ude efter at undertrykke nogle af kvindernes egne hormoner, som menstruationsblødningerne og dermed blødningerne også, hvor endometriose vævet ophører. Og det kan man gøre f.eks. hormonalt med f.eks. p-piller eller minipiller, som man så skal tage kontinuerligt, altså det vil sige uden pause. En hormonspiral kan også være en god løsning og desuden er der også mulighed for, at vi kan give en depotindsprøjtning, som kan undertrykke kvindens egen hormonproduktion og sætte kvinden i en kunstig overgangsalder, så hun også stopper med at bløde. Så der er flere muligheder.

Podcast-vært: Men nu nævner du jo p-piller og spiral som behandling for endometriose, men det harmonerer jo ikke helt med, hvis man gerne vil have et barn?

Podcast-gæst: Ja, det kan man jo godt sige, men man skal huske på, at p-piller og spiral er en del af behandlingen for endometriose og sekundært også bruges som prævention. Og så er det sådan, at de her kvinder med endometriose, de er meget forskellige, så endometriosen kan sidde forskellige steder og alt fra være mild og svær. Mange kvinder med endometriose kan sagtens prøve at opnå graviditet naturligt, altså med en pause på behandlingen, og nogle bliver henvist direkte til Fertilitetsklinikken til jer, som vi jo også har et godt samarbejde med.

Podcast-vært: Hvis man så har fået den her diagnose og har forsøgt at opnå graviditet derhjemme, men bliver henvist til os, hvordan håndterer vi så en endometriose-patient, der ønsker at opnå graviditet?

Podcast-gæst: Vi får jo henvist de her patienter nogle gange, hvor de ikke ved, at de har endometriose, og nogle gange er det noget vi finder ud af undervejs. Men vi kan også få patienter henvist, som vi ved har endometriose, enten fra deres egen læge eller fra en privat praktiserende gynækolog. Og nogle gange kommer de også direkte fra endometriose-teamet. Egentlig vil vi faktisk helst have, at patienterne bliver henvist af deres egen læge, fordi der kan være andre ting, der kan være gode at vide, som egen læge måske ved noget mere om, og vi vil også rigtig gerne have partneren henvist, hvis kvinden har en partner. Men vi har altså et meget tæt samarbejde med endometriose-teamet og vi drøfter ofte de her patienter sammen og har sådan nogle fælles konferencer, hvor vi lægger en behandlingsstrategi. Og behandling er egentlig ret individuelt. De fleste kvinder med endometriose, som ikke er bare sådan en helt milde endometriose, har behov for lidt avanceret fertilitetsbehandling, det som vi kalder IVF eller ”reagensglas-befrugtning”. Og det er simpelthen fordi, at det mere simple som f.eks. insimationsbehandling ikke er så effektivt, når man har endometriose. Og nu har vi jo en anden serie, hvor vi også fortæller lidt omkring IVF-behandling, men jeg kan lige ganske kort ridse det op her, hvis I synes det er en god idé?

Podcast-vært: Ja!

Podcast-gæst: IVF-behandling går egentlig ud på at få nogle æg ud i laboratoriet, så man kan befrugte med den sædkilde, man nu skal bruge. Og for at man kan få nogle æg ud i laboratoriet, så skal kvinden tage nogle hormonsprøjter i knap et par uger. Og så tager man æggene ud fra æggestokkene via sådan en lille nål, og så befrugter man æggene ud i laboratoriet og dyrker dem i en fem dages tid. Og så kan man så lægge et befrugtet æg tilbage op i livmorhulen, og så håber man selvfølgelig at kvinderne bliver gravide. Men når det kommer til behandling for endometriose, så kan det også godt være lidt forskelligt, hvordan vi laver den her IVF-behandling.  Der er nogle forskellige principper. For nogle kvinder kan det være en god idé at få trykket endometriosen helt i bund via noget nedregulering, inden man starter med selve IVF-behandling. Det kan man blandt andet gøre med noget næsespray.  Men det er ikke alle, der har behov for det, så nogle gange er det også sådan en mere simpel IVF-behandling.

Podcast-vært: Er det afhængigt af hvor endometriosen sidder, eller i hvor høj grad?

Podcast-gæst: Det er som regel, hvor mange gener de har, og hvor slem endometriosen er. Og det er derfor, at det ikke altid er helt sort og hvidt, og det er også derfor, at vi nogle gange diskuterer, hvad den rigtige strategi er. Og vi kan også godt finde på at prøve de forskellige strategier ved det samme par, for ligesom at se, hvad der virker bedst. Vi kan også godt nogle gange finde på at lave IVF-behandling, og tage æggene ud og befrugte dem, men så fryser de gode 5 dages æg ned, og så sørger for, at kvinden bliver helt nedreguleret med hensyn til endometriosen, så det ligesom er helt i ro, inden vi lægger et æg op i det, vi kalder for en efterfølgende frysercyklus. Dem der har svær endometriose, hvor vi ikke kan tillade at pausere behandlingen, de får typisk en depotindsprøjtning hos os, der sætter dem i en kunstig overgangsalder, hvorefter de starter direkte i fertilitetsbehandling, eller fortsætter deres behandling med fryseæg.

Podcast-vært: Hvad er det, vi giver dér? 

Podcast-gæst: Vi kunne godt finde på at give en depotindsprøjtning, og det er enten en måned eller tre måneder depotindsprøjtning.

Podcast-vært: Hvad kan man forvente af sin endometriose, når man starter fertilitetsbehandling? Kan det gøre, at den bluser op? 

Podcast-gæst: Ja, det kan det jo desværre godt, og det er fordi, at endometriosen den er afhængig af kønshormonerne, og vi giver jo masser af hormoner, når man er i IVF-behandling. Så vi ser nogle gange, at det stimulerer endometriosen lidt, og det er jo også derfor, at vi nogle gange bliver nødt til at holde en pause og give det her depotmedicin, eller give P-piller kontinuerligt, for at få ro på endometriosen igen. Det gælder især, hvis kvinden har det, der hedder adenomyose, som egentlig er endometriose, som ligger inde i livmodermusklen. Det er der heldigvis ikke så mange, der har, men lige for dem kan det være en rigtig god idé at få det hele lidt i ro. 

Podcast-vært: Hvorfor er det vigtigere for dem? 

Podcast-gæst: Jamen det er fordi, at der er nogle teorier om, at ægget har det svære ved at sætte sig ordentligt fast, og ligesom udvikle sig, som det skal til et lille barn.

Podcast-vært: Er der noget ved endometriose, som kan give udfordringer i en fertilitetsbehandling? 

Podcast-gæst: Ja, altså det er der. Man kan sige, at hvis man kigger på kvindernes symptomer, og det her med, at det bluser lidt op med endometriosen, det kan godt give dem lidt flere gener under IVF-behandling, og nogen har mere ondt end vores andre patienter. Og der kan også være behov for at tage noget smertestillende medicin i en periode. De kan også nogle gange have lidt mere ondt i forbindelse med selve æg-udtagningen, fordi nogen har kroniske smerter, og så gør det hele sådan lidt mere ondt.

Podcast-vært: I forhold til det her med, at endometriosen lidt kan bluse op, når man er i fertilitetsbehandling, så gør vi også meget ud af i klinikken at prioritere vores endometriose-patienter. Fordi nogle gange er vi jo nødsaget til at må afvise folk til IVF-behandling, men hvor vi med vores endometriose-patienter virkelig prøver at sørge for, at de ikke bliver afvist. Påvirker endometriosen kvaliteten af ægget? Ved man noget om det?

Podcast-gæst: Ja, altså det er der også nogle teorier omkring. Det er sådan lidt svært at svare helt klokkeklart på. Men det vi i hvert fald ved med endometriose, det er, at det kan være svære at blive gravid. 

Podcast-vært: Men hvorfor er det så, at endometriose kan gøre, at det er besværligt at blive gravid?

Podcast-gæst: Endometriose kan både give smerter og også arvæv. Og derved kan det ændre anatomien omkring de kvindelige kønsorganer. Og der er også studier, der viser, at endometriose muligvis påvirker ægløsningen, befrugtningen og også transporten af det befrugtede æg. Og dermed også implantationen, altså der hvor det befrugtede æg skal sætte sig fast. Så nogen vil have behov for at få fertilitetsbehandling for at i det hele taget opnå en graviditet. De her sammenvoksninger og arvet omkring æggestokkene og æggelederne kan jo gøre det svært for det løsnede æg fra æggestokkene at komme ind i æggelederne. Og det kan også gøre det svært for sædcellerne at finde ægget. Så derfor har man selvfølgelig et problem med at opnå graviditet. Og der er også nogen der har så stærke smerter, så de måske kan have problemer med samlivet og af den årsag kan have lidt sværere ved at opnå graviditet. Så er der også nogen teorier om at man kan have problemer med hormonniveauerne, f.eks. det der hedder progesteron. Fordi for nogen kan livmoderslimhinden have en nedsat følsomhed for hormonet. Men jeg tror at det største problem med endometriose og fertilitet, det er det her med at der er nogen kvinder som simpelthen får stillet diagnosen så sent. Så inden de egentlig opdager at de har endometriose og måske også har et fertilitets-issue, så er de blevet lidt ældre.  Og alderen er jo det, der betyder allermest, når man skal i fertilitetsbehandling. Og det har vi i hvert fald lidt som udfordring nogle gange. Og det er jo bare sådan, at det er meget lettere at blive gravid når man er ung, også selvom man har endometriose, end hvis man nærmer sig de 40 år.

Podcast-vært: Det er jo også det der er lidt svært, fordi hvis man har været på P-piller i hele ens teenageår og ungdomsår i 20'erne, og så finder man en mand og tænker nu vil vi have børn, og så stopper man med P-pillerne, og så bliver man ikke gravid og så begynder man at få vildt ondt. Og så er det jo egentlig først dér, man finder ud af, at man har endometriose. Så kan man jo komme ud for, at nogle gange bliver det lidt for sent.

Podcast-gæst: Ja, helt sikkert. Det man så kan sige det er, at hvis man så får stillet diagnosen på et eller andet tidspunkt, så er det vigtigt at man lidt hurtigere tænker på fertiliteten, så man så ikke - og det kan man jo ikke planlægge, og det er svært selvfølgelig - men i hvert fald man har muligheden for at tænke på, at det kan være en god idé at komme i gang med at prøve at få børn.

Podcast-vært: Har I så sådan noget op i endometriose-teamet, hvor I ligesom - når I får en kvinde ind, der lige er blevet ny-diagnosticeret - så begynder at nævne det her med, at det godt kan gå ud over fertiliteten?

Podcast-gæst: Jo, det taler vi meget med vores patienter om, og det er jo fordi det er en stor del af deres hverdag og deres planlægning. Så hvis de har problemer med det, og hvis de går og tænker over det, så vil vi klart opfordre dem til at snakke med os om det og lægge en plan, og dermed også blive henvist tidligt i forløbet.

Podcast-vært: Nu har vi været lidt omkring det her med, at endometriose også kan vise sig som cyster på æggestokkene, og i den forbindelse er det jo måske også her, at operation kan komme på tale. Hvornår er operation at foretrække inden en behandling, og hvilke konsekvenser har det, hvis man vælger at få en operation?

Podcast-gæst: Jamen, vi overvejer operationer, når kvinderne på trods af medicinsk behandling, har smerter, og der er ændret anatomi. Og hvis vi fx opererer på æggestokkene, så gør vi det så skånsomt som muligt for at bevare kvindens æg-reserve. Så det dermed ikke kan have konsekvens for hendes æg-reserve, og generelt prøver vi at undgå kirurgi, og det anbefales derfor ikke, at man skal bruge det til at forbedre graviditetschancerne.

Podcast-vært: Er det på grund af, at det kan give arvæv? 

Podcast-gæst: Ja, det er arvæv, og vi tænker, at man skal ikke operere, hvis der ikke er nødvendighed for det. Det skal kun være, hvis der er smerter, eller ændret anatomi, eller noget, der gør det svært at komme i fertilitetsbehandling. Men det påvirker ikke fertiliteten på den måde. Det er jo desværre nogle gange sådan, at man alligevel bliver nødt til at operere, f.eks. hvis der er nogle store cyster, som gør, at vi ikke kan tage æggene ud, fordi de simpelthen trykker æggeblærerne for meget, eller fordi de her cyster simpelthen sidder i vejen. Og det er jo der, hvor vi har vores fælleskonferencer og drøfter de her lidt svære situationer. Man skal helst ikke opereres, før man har fået sine børn, når man kigger på det med fertilitets-øjne, fordi vi ser nogle gange, at kvinder, der er blevet opereret, ikke rigtig har så meget æg-reserve tilbage. Fordi operationen - uanset hvor skånsomt man gør det - kan komme til at skade æggestokkene lidt. Når det så er sagt, så er man blevet meget bedre generelt til at operere meget skånsomt på de her patienter, og der er ingen tvivl om, at der er meget stor fokus på det for vores gynækologiske kirurger, så det er vi rigtig glade for.

Podcast-vært: Nu har vi nævnt ”æg-reserve” et par gange; hvad mener vi med det?

Podcast-gæst: Jamen det er jo sådan, at kvinder er jo født med de æg, som de nu har igennem hele livet, så kvinder danner desværre ikke nye æg. Ens æg er lige så gamle, som man selv er, og faktisk helt fra da man var foster. Så man har et vist antal til at starte med, og det er mange, men jo ældre man bliver, jo færre æg har man jo. På et eller andet tidspunkt går man jo også i overgangsalderen. Og de æg, vi skal bruge, de sidder sådan ude i yderkanten af æggestokken, og nogle gange, hvis man har blevet opereret meget, så har man mistet mange af de her hvilende æg. Og det er det, vi sådan lidt populært sagt kalder for æg-reserve. Hvis man har en god æg-reserve, så er det lettere - i hvert fald når man skal i IVF-behandling - fordi det er lettere at få flere æg ud i laboratoriet. Og IVF-behandling handler lidt nogle gange omkring statistikker og antallet æg, fordi jo flere æg, man kan få ud, jo større chance er der for, at et af æggene bliver til et lille barn.

Podcast-vært: Men det kan være, at vi bare lige skal slutte af med at sige, at æg-reserven ikke har noget med kvaliteten af æggene at gøre. Så selvom man har en lav æg-reserve, så kan man stadigvæk godt have en god kvalitet i æggene.

Podcast-gæst: Ja, og selvom man har en lav æg-reserve, kan man også i mange tilfælde blive gravidt spontant derhjemme. Så det fortæller mere ned om, hvad dosis medicin man skal have, og hvor mange æg, man kan få ud af det per IVF-cyklus.

Podcast-vært: Hvis vi lige bliver lidt i det her IVF, og når vi tager æggene ud, så er der også nogle, at vi vil helst ikke ramme nogle endometriose-cyster. Nu kan man forestille sig, at der måske sidder nogen derhjemme, der kunne være lidt nervøse for, hvis I rammer en endometriose-cyste? Spreder det sig så? Eller hvad gør I? For vi går jo meget op, at vi helst ikke vil tømme en endometriose-cyste.

Podcast-gæst: Ja, og det vil vi helst ikke, bl.a. fordi der kan være en lille risiko for, at man så får betændelse inde i bughulen. Så hvis vi kommer til at ramme en endometriose-cyste, så får man altid noget antibiotika. Men vi gør så vidt muligt alt, hvad vi kan for at komme udenom de her cyster. Det er jo også derfor, at hvis de fylder det hele, at man nogle gange alligevel kan blive nødt til at operere, for at vi kan komme til de gode hvilene af æg.

Podcast-vært: Vi kommer jo ikke udenom, at det at have endometriose, det fylder rigtig meget for patienterne,  og det påvirker deres livskvalitet. Kan vi sige noget omkring det?

Podcast-gæst: Ja, altså der er ikke nogen tvivl om, at der er nogen endometriose patienter - ikke alle heldigvis - som har ret nedsat livskvalitet. Og det er jo typisk fordi, at de har alle de her smerter, men mange har faktisk også enorm træthed som symptom. Det er meget forskelligt, hvor slemt man er præget af sygdommen. Nogen har brug for sygemelding, mens de har menstruation. Andre har også smerter udenfor menstruationstidspunktet, og har nærmere smerter hele måneden igennem. Og så er det klart, at det kan være svært at passe et arbejde og et familieliv. Og det er jo hårdt at være i. Det kan også komme lidt an på, hvor endometriosen sidder henne. F.eks. hvis man nu har endometriose på tarmen, så kan man jo få smerter og blødning derfra. Eller man kan også have symptomer fra blæren, hvis nu man har endometriosen inde i blæren. Så det kan simpelthen nogle gange blive en rigtig ond cirkel, hvor man får kroniske smerter og nedsat livskvaliteter.

Podcast-vært: Smerter er jo omdrejningspunktet i endometriose-behandlingen. Og jeg kunne forestille mig, at der måske sidder nogen derude, som godt kunne tænke sig at vide noget om smertebehandling og fertilitetsbehandling. Må man tage smertestillende i fertilitetsbehandling?

Podcast-gæst: Ja, hvis man ikke kan undvære det. Vi anbefaler selvfølgelig mindst mulige mediciner, helst kun Panodil. Men der er nogen der ikke klarer sig uden at tage f.eks. Ipren en gang imellem. Men vi vil helst ikke have, at man gør det, når man har fået ægget lagt op i livmorhulen. Og man forhåbentlig er gravid.  Men det er jo altid noget man må snakke med patienterne om, fordi alle er jo individuelle. Nogle gange kan man jo godt have behov for at tage smertestillende, selvom vi - ud fra fertilitetsøjne - helst vil undgå det så meget som muligt. 

Podcast-vært: Nu snakkede vi lidt om livskvaliteten før, og vi har jo også nogle par, som kommer ned til os, som netop ikke kan blive gravide, fordi det gør for ondt at være sammen derhjemme. Hvad har vi af tilbud i endometriose-teamet, hvis der kommer nogen ind, som simpelthen har svært ved at få parforholdet eller samlivet til at fungere derhjemme?

Podcast-gæst: Det er sådan, at vi på OUH har en sexolog tilknyttet og også en fysioterapeut, der kan hjælpe med nogle gode afspændingsøvelser. Men også råd og vejledning i forhold til samlivet derhjemme. Så det er muligheder. Og der er også en patientforening, som hedder Endometriose-Fællesskabet, hvor man også nogle gange kan få lidt inspiration og søge noget støtte i.

Podcast-vært: Nu er målet jo med en fertilitetsbehandling, at man skal opnå graviditet. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad kan man som endometriose-patient forvente af en graviditet og fødsel, når det forhåbentligt lykkes?

Podcast-gæst: Heldigvis er det sådan, at de fleste graviditeter foregår helt normale. Der er nogle endometriose-patienter, som får lidt øget smerter lige de første måneder af graviditeten, men det plejer at gå over med tiden. Hvis man har meget svære endometriose og har sammenvoksninger inde i maven, og måske også er blevet opereret nogle gange, så kan der jo være en lidt øget risiko for nogle operationskomplikationer, hvis man skal have et kejsersnit. Så det er selvfølgelig vigtigt at være opmærksom på. Så kan der også være en lidt øget risiko for, at man bløder lidt mere efter fødslen end normalt. Og måske er der også en lille øget risiko for fødsel lidt før tid. Det er der nogle studier, der peger på. Men ordentligt set, så går det rigtig fint med graviditeterne, stort set som alle andre graviditeter, så det er dejligt.

Podcast-vært: Så tror jeg måske vi er nået til et lytterspørgsmål. Og det er jo sådan, at vi i de tidligere afsnit, vi har lavet, prøver at inddrage vores lyttere lidt. Så i dag har vi faktisk fået et spørgsmål fra Louise. Og jeg håber, I har lyst til at hjælpe hende.

Podcast-spørgsmål: ”Hej, tak fordi I vil tage mit spørgsmål op. Jeg har haft diagnosen endometriose de sidste fire år. Da jeg startede fertilitetsbehandling, kom det bag på mig, hvor svært det psykisk er at være i. Jeg er bange for aldrig at blive mor. Har min endometriose betydning for min gravideschance?”

Podcast-gæst: Ja, altså undersøgelser har vist, at 70% af kvinder, som får fertilitetsbehandling, opnår graviditet på trods af endometriose. Så det er jo rigtig godt og dejligt, kan man sige. Det, der kan have indflydelse på, er hvor meget hormon man skal have. Også antallet af æg. Og nogle gange også aflysningsraten, hvis man fx ikke kunne komme til æggene. Men det påvirker altså ikke gravitets- eller fødselsraten. Det kan vi godt slå fast nu her.

Podcast-vært: Det tror jeg, Louise bliver glad for.

Podcast-gæst: Man kan så sige, at der er nogle få patienter, som alligevel ender med ægdonation, når vi har prøvet alle andre muligheder. Det ser vi engang imellem. Det er heldigvis sjældent. Men det vigtigste budskab i dag, det er, at hvis man har den her diagnose, så ligesom så mange andre, så gælder det om at komme i gang med at tænke på for børn. Sådan så, at man ikke også har alderen mod sig.

Podcast-vært: Og så spørger hun lidt til det her med det psykiske aspekt. 

Podcast-gæst: Der er ingen tvivl om, at det er enormt hårdt at være i fertilitetsbehandling. Jeg tror, at stort set alle vores par oplever, at fertilitetsbehandling simpelthen bare er opslidende. Både for kvinden og for en eventuelt partner. Og det er jo ofte det her uvisse i, at man ved ikke om det lykkes, og hvornår det lykkes. Og kvinder med endometriose har ofte allerede masser af kontakt med sygehuset og er jo trætte af at skulle have en sygdom. Og så kommer fertilitetsbehandlingen oven i. Så det kan være rigtig, rigtig hårdt. Men vi har jo en tidligere podcast-episode, hvor en af vores kolleger fortæller lidt omkring de her ting.

Podcast-vært: Ja, så den kan man med fordel gå ind og høre. Og ellers så når vi ikke mere for den gang. Vi håber, at du Louise fik svar på dit spørgsmål. Og tusind tak til jer, Mia og Mette, for at være med os i dag. Og dele jeres viden med os om endometriose og fertilitet.