Grønne gasser - Episode 02
Hver dansker udleder omtrent 17 ton CO2 hvert år, og en stor del af problemet er alt det affald, vi som enkeltpersoner, landbrug og industrier efterlader os. Her kan biogas dog være en del af svaret, for der er et kæmpe potentiale i at omdanne alt vores affald til grønne energikilder.
Men hvilke udfordringer står vi med i dag i forhold til både organisk affald og landbrugets affaldsprodukter? Hvordan kan biogas bidrage til et grønnere landbrug? Og hvordan sikrer vi, at vi i fremtiden udnytter ressourcerne bedst muligt?
Få svarene i denne anden episode af podcastserien ’Grønne gasser’, der undersøger de mange muligheder, nuancer og perspektiver ved biogas.
Medvirkende:
Gæst: Birger Parsberg Olesen, Head of Green Gases ved Bioman
Vært: Lukas Bjerg
Om ‘Grønne gasser’:
Podcasten ’Grønne gasser’ udgives af Bioman, og du vil møde nogle af branchens klogeste hoveder, der deler ud af deres viden og erfaringer.
Podcasten er produceret i samarbejde med podcastbureauet LYDTRYK.
Mere viden:
Transskription af podcast-episode #02
OBS: Transskriptionen kan indeholde slåfejl
Intro:
Hvordan kan biogas bidrage til et grønnere landbrug? Hvilke udfordringer står vi med i dag i forhold til både organisk affald og landbrugets affaldsprodukter? Og hvordan sikrer vi, at vi i fremtiden udnytter vores ressourcer bedst muligt?
Du lytter til ’Grønne gasser’ - en podcast af Bioman.
Målet med den her podcast er at gøre dig klogere på de mange muligheder, nuancer og perspektiver ved biogas. Og i den her anden episode skal det især handle om affald – for hvilken betydning har det reelt, at vi sorterer vores affald, og hvilke af de helt store klimaudfordringer kan biogas løse?
Mit navn er Lukas Bjerg, og den her episodes gæst er Birger Parsberg Olesen, der er Head of Green Gases ved Bioman.
Podcast-vært:
Jeg har en lille indrømmelse til at starte med, inden vi går i gang med podcasten. Og det er, at min kone og jeg har snakket om, at vi er virkelig dårlige til at sortere affald derhjemme. Altså sådan pinligt dårlige i forhold til folk, vi kender omkring os. Især sådan noget med plastik og madaffald. Altså vi er lidt dårlige til at bare smide det ned i den samme container altsammen. Så vi har lige bestilt over nettet en madaffaldscontainer, som vi skal have hjem og stå i køkkenet. Den er lige kommet med posten, kan jeg se. Altså grunden til, at jeg synes det er pinligt, det er, at jeg ved, at det har ret stor effekt, det her med at sortere sit affald. Bare mig som enkeltperson har en kæmpestor effekt på klimaet. Og det er også det, vi skal snakke om i dag, fordi ikke kun mig som enkeltperson, men også hele industrier i Danmark; den sortering, der kan foregå der, har en kæmpestor effekt. Men Birger Parsberg Olesen, der er Head of Green Gases ved Bioman, hvilke udfordringer er det så, vi står med i dag i forhold til både organisk affald og landbrugets affaldsprodukter?
Podcast-gæst:
Ja, der må jeg sige, at der rammer du faktisk ned i sol og plexus med, hvordan du selv agerer. Fordi jeg tager lige industrien først. Der er ingen tvivl om, at industrien er eminent god til det. Selvfølgelig er vi jo ude i efterspørger, da der kan være en værdi for industrien - enten for deres klimaregnskab, deres generelle måltætning i forhold til at reducere emissioner og genanvende ting. Men når vi snakker om dig og mig, så kan vi faktisk se helt bogstaveligt talt, så er københavnerne jo rigtig dårlige til at sortere. Og det er ikke for at skyde på nogen, men vi har et biogasanlæg liggende lige syd for København, der skal modtage alt det organiske affald, som vi skal sortere derhjemme. Og der får vi næsten kun en tredjedel af det, man har forventet. Og det skyldes alene, at vi simpelthen er for dårlige til at få sorteret. Og der er kun en ting at sige: Vi skal i gang. For det starter hjemme hos os selv. Altså det er altid nemmere at pege på alle de andre, men lige her, der vil jeg sige, dem der arbejder i vejen op til, hvor vi forbrugere står - om det er landbruget, det er fødevareindustrien, slagterier, mejerier, eller det er ude i supermarkederne og restaurationerne - så er de faktisk rigtig dygtige til at sortere. Men det er altså desværre dig og mig, der skal blive bedre til det.
Podcast-vært:
Jeg er glad for, at du siger det, at det ikke kun er mig, der er idiot med det, men der også er andre.
Podcast-gæst:
Der findes en del, kan jeg sige.
Podcast-vært:
Men hvorfor er det så, når vi så snakker om det her med at sortere, og vi snakker om klima, altså hvordan er det, det hænger sammen? Hvorfor er det, det spiller en så stor rolle det her med, at vi kan sortere vores affald?
Podcast-gæst:
Jamen, generelt set affald; nu er vi jo meget fokuseret på det organiske, og nu tager jeg lige den. Fordi, når vi tager vores kartoffelskræller, vores gulerødder, vores kødrester, og hvad der ellers må være, vi smider ud til madaffald, så kan vi lave energi ud af det, men vi fører faktisk også nogle ressourcer tilbage til jorden. Altså, der findes det her koncept ”cradle to cradle”, fra vugge til vugge, og det er jo netop, at vi kan begynde at føde jorden tilbage med nogle af de næringsstoffer, vi har taget fra den, til at dyrke nye afgrøder. Og det er jo sådan set det, det hele drejer sig om, når vi snakker om det organiske. Det er ikke kun energi og emissioner, men simpelthen vores måde at bruge ressourcerne på. Det har også den kæmpe fordel, at vi undgår at skal importere en masse kemisk gødning, og det er i sig selv, bare ”kemisk”, det lyder jo ikke særlig godt, så kan vi på en eller anden måde få det udfaset til at bruge vores egne ressourcer til at dyrke jorden og vores afgrøder på. Det er en eminent måde at gøre det på. Den anden del med affald og plast og hvad vi ellers sorterer, det er jo bare noget i forhold til… eller ikke ”bare”, det er ret vigtigt, fordi vi kan genanvende den her plast til nyt plast eller andre typer produkter, og det giver rigtig god mening. Vi skal lige huske på, at plast er jo fossilt, så jo mere vi kan bruge og genbruge af plasten, det er jo penge ind på kontoen for klimaet.
Podcast-vært:
Men hvis jeg så fokuserer på det her, som du siger, det er organisk affald, hvordan er det så sammenhængen er med, at hvis jeg blev lidt bedre til at sortere mit organisk affald derhjemme, hvordan kan det så komme klimaet til gode? Hvordan kan det bruges i en biogassammenhæng?
Podcast-gæst:
Det vi gør i biogasanlægget er jo, at når vi modtager det her madaffald, så sikrer vi for, at der ikke er noget emballage og får alt det her renset rigtig godt op, så det efterlever de lovkrav, der er på det her område. Faktisk gør vi det endnu bedre end lovkravene siger. Og så gærer vi det her, og de her bakterier, der sidder og gnaver i alt vores madaffald, de udløser noget metan, eller noget biogas, som vi kalder det. Og den biogas, det er jo sådan set ren energi og CO2. Og det er det, vi bruger gassen til. Og så når vi er færdige med at gnave alt det her energi og CO2 ud af det, så tager vi den resterende del, som er et kvælstof – og hvis vi skal tilbage til biologitimerne, så er kvælstof er jo et element for, at vi kan dyrke afgrøderne, vi skal have kvælstof til planterne, som de kan optage - og det kan vi så køre ud på markerne, så det kommer til gode for landmændene at kunne bruge de her reststoffer.
Podcast-vært:
Så kort fortalt, man kan sige, at jo mere vi kan sortere vores organiske affald, desto mere kan der blive brugt på det her måde til at blive skabt de her gode ressourcer. Men er det så kun mig som enkeltperson, der skal blive bedre til at sortere mit affald? Eller er der andre sektorer i Danmark, der også kan udnyttes i højere grad?
Podcast-gæst:
Jamen altså, der er ikke nogen tvivl om, at når vi kigger ind i det med forbrugeren, så har vi et enormt ansvar. Så har vi også andre ressourcer, vi kan tage ned af hylderne til biogasproduktionen. Halm er noget af det, vi skal bruge rigtig meget i dag. Og der er rigeligt halm. Og det fede ved at bruge halm, som vi gør det, er jo, at vi låner sådan set bare halm. Det ryger igennem. Når vi er færdige med at udnytte det til at lave energi, så ender det ud på markerne igen. Og det er ret vigtigt i forhold til jorden, at de her næringsstoffer bliver derude. Også fra halm, så vi ikke udmarver landbrugsjorden. Så det er en af delene. Og så skulle vi på et eller andet tidspunkt tænke, at den animalske produktion skal reduceres. Jamen så kommer vi jo til at spise noget andet. Og det vil jo være afgrøder. Og der er et enormt tab i forbindelse med at producere afgrøder og grønt, som vi skal spise. Og de typer restprodukter kan vi også tage. Hvis vi skal dyrke jorden på en anden måde, end vi gør i dag, hvor man blandt andet har sådan noget som efterafgrøder, jamen så kan vi tage et helt andet eksempel af græsprotein. Ved at lave græsprotein til for eksempel foder eller til os mennesker at spise, så er der et enormt tab af ressourcer i den proces, som kan genanvendes til biogasproduktion. Og så kan man sige, at når man kigger ind i landbruget, så har vi fra landbruget jo også gylle, som giver lugtgener, og vi kan faktisk fjerne lugtgenerne ved at putte det gennem biogasanlægget. Og en af de andre fordele ved at afgasse gylle er, at vi fanger den metan, som lå ude på marken og er dampet op i atmosfæren, og faktisk putter det ind i biogasanlægget og kan lave energi ud af den. Det giver god mening, og det kan vi jo bruge til at erstatte noget fossilt energi med. Og der har vi faktisk et kæmpe potentiale. Jeg tror, at vi udnytter omkring 30% af den gylle i dag, der ligger ude i landbruget. Og der kunne vi jo godt bruge det sidste 70%.
Podcast-vært:
Og er det en mulighed? Er det realistisk, at man godt kan øge den procentdel?
Podcast-gæst:
Det kan vi godt. Der er vi så lidt tilbage til, at vi mangler lovgivning, og nogen der vil sætte gang i det her. Der har vi jo nok haft den holdning i Bioman, at transporten er der, vi kan hurtigst rykke. Det er relativt nemt, det kræver ikke støtte, og vi kan gå i gang i morgen.
Podcast-vært:
Og når du siger det her med transporten, den tunge transport, det er jo også det, vi snakker om i episode 1 af den her serie. Som man kan gå tilbage og lytte til, hvis man gerne vil blive lidt klogere på, hvordan biogas spiller en rolle i den tunge transport.
Podcast-vært:
Hvis vi så kigger på det her med landbruget nu her: I Danmark er vi jo et landbrugssamfund i den forstand, at vi har rigtig mange køer, vi har rigtig mange grise derude på markerne. Men der er jo også meget snak om det her med, at vi skal bevæge os og måske satse lidt mere på de grønne proteiner i fremtiden. Så har biogas stadig en rolle at spille også, hvis landbruget ændrer sig i den forstand?
Podcast-gæst:
Ja, der tror jeg eksemplet med græsproteiner faktisk er rigtig godt. Der skal rigtig store mængder til for at lave græsprotein, altså græs. Og hvis køerne ikke er der til at æde den græs, jamen så er der jo noget andet, der skal bruges der. Det kan jo biogas sagtens erstatte. Der er enorme mængder, altså restprodukter for græsproteinproduktion. Det er et enkelt eksempel. Der er mange andre eksempler på, hvis vi skal bruge nye typer fødevare. Afgrøderester er et enormt potentiale for os at kigge ind i.
Podcast-vært:
Og nu har vi snakket om især landbruget, og vi har snakket om sådan noget som affaldssortering, og hvordan det kan spille en rolle i biogassammenhæng. Men hvis vi bevæger os lidt væk fra det, og så kigger på nogle andre industrier i Danmark også - det er jo ikke kun landbrug, vi har i Danmark. Er der så andre steder i Danmark, hvor du tænker, at der kan man egentlig også godt nappe restprodukter eller noget andet at bruge i biogas?
Podcast-gæst:
Jamen altså, når vi kigger på industrien i dag, er vi jo i Danmark rigtig gode til at sortere og få genanvendt deres ressourcer. Det skyldes især, at mange virksomheder har nogle erklærede mål om at reducere deres klimaaftryk. Og der kan en virksomhed som Novo Nordisk, hvor et af vores største biogasanlægget ligger ved siden af, der modtager vi en del af de affaldsstrømme, der kommer fra insulin- og enzymproduktion. Og kan omsætte det til energi, og sørge for at restprodukterne ender ude på marken. Det er et eksempel, men der er også andre. Altså CP Kelco, som laver pektin. Christian Hansen, som også laver mælkesyrebakterier, hvor der er relativt store affaldsstrømme, vi kan tage ind og bruge og genanvende og lave energi ud af.
Podcast-vært:
Vil du ikke lige prøve at uddybe de tre eksempler, du kommer med der? For mig er det jo langt fra… vi taler om medicinalindustrien, og så lige før snakkede vi om gylle blandt andet. Men hvordan kan man skabe biogas, eller bruge de her restprodukter fra noget som Novo Nordisk i en biogassammenhæng?
Podcast-gæst:
Jamen igen, det er jo organisk. Og organisk, det kan rådne. Og i den rådningsproces frigives der metan og CO2 blandt andet. Og i de her processer er det oftest tale om en form for fermentering. Fermentering, hvad er det? Det er en form for gærproduktion. Det er noget gærceller, der vokser. Og når de er færdige med at producere det, de skal producere, så er det jo et restprodukt. Det er et relativt stort restprodukt, der ligger her. Og det kan vi jo så gå hen og rådne endnu en gang. Fordi det er jo affaldsstoffer fra deres proces. Og i den rådning, vi foretager, der laver vi energi ud af det. Og de produkter, eller det der er til rest, det ender så ud på jorden som gødning.
Podcast-vært:
Og udgør det en stor del, altså i forhold til når vi har snakket om sådan noget som organiske materialer fra landbruget og den slags. Men når vi så snakker om Novo Nordisk, udgør det en stor del af sådan en biogas?
Podcast-gæst:
Ja, det udgør en del. Industriel affald er en del af det. Men jeg vil sige, at i Danmark er det måske omkring 10-15% af det samlede potentiale, vi har at arbejde med, der kommer fra industrien. Og nu er det her nogle eksempler, men der findes jo mindre virksomheder - det kan være bagerier og industribagerier, det kan være mejerier, hvor der er en eller anden form for affaldsstrøm, man ikke kan håndtere. Specielt inden for supermarkedsdelen, hvor vi har meget emballeret madaffald, hvor vi forbrugere ikke får købt det, der står ude på hylderne, inden det udløber, så er det jo en måde, vi kan aftage den produktion der.
Podcast-vært:
Så hvis jeg skal forstå det som en lægmand, er det så med andre ord, alt der kan rådne et eller andet sted, det kan bruges til biogas?
Podcast-gæst:
Ja. Nu skal man passe på, hvad man siger, men så lang tid det ikke er giftigt, så ja.
Podcast-vært:
Okay. Hvilke udfordringer kan der så være ved det? Kan man bruge alt, eller er der nogle stopklodser, der skaber forhindringer på vejen?
Podcast-gæst:
Nej, der er ikke nogle stopklodser. Der er ting, vi skal være opmærksomme på. Der er nogle lovgivninger, vi skal overholde. Der er bl.a. det med, at vi ikke udleder tungmetaller ud på jorden. Så det skal vi have styr på. Det er noget, vi skal analysere og sikre os, at vi ikke gør i vores proces. Vi må heller ikke have emballagerester liggende ud på jorden. Hvilket giver rigtig god mening. Så der er sådan nogle ting, vi skal være opmærksomme på. Men det er styret både lovgivningsmæssigt, og vi har faktisk endnu skrappere krav end det, loven stiller over for os.
Podcast-vært:
Men er det sådan en udfordring, I skal stå med? Det her med, hvis vi f.eks. ikke er gode nok til at sortere, at der lige ryger noget plastik med ned i det organiske affald; er det noget, I kan stå og bøvle med, når der skal skabes biogas?
Podcast-gæst:
Ja, det gør vi. Altså, vi kan da af og til godt finde et gebis dernede, eller en pc, eller hvad der ellers er blevet sorteret forkert dernede. Der er mange sjove ting, man kan finde i sådan en affaldscontainer.
Podcast-vært:
Er det noget, I har fundet for?
Podcast-gæst:
Ja, ja. Jeg har faktisk for mange år siden arbejdet med en virksomhed, hvor man stod og manuelt sorterede det herfra. Der var op til flere tusinde knive og gafler, der røg igennem det system årligt. Det er en vedvarende problemstilling, vi har, når folk skal sortere, og måske kommer forbi en affaldsspand, der ligner en ganske almindelig anden affaldsspand. Og så ender der et eller andet dernede, der ikke skal dermed. Men jeg tror, det med gebisset, det er noget af det mest sjove, vi har fundet.
Podcast-vært:
Ej, den er interessant at finde dernede.
Podcast-gæst:
Ja, lige præcis.
Podcast-vært:
Der er jo meget snak om det her netop med affaldssortering, og det virker til, at der er flere og flere byer, der bliver bedre til det også, og der bliver investeret mere i det. Så jeg tænker også fra jeres synspunkt, er det vel også noget, der kan blive bedre og bedre hele tiden med årene, der går?
Podcast-gæst:
Det er der ingen tvivl om. Men jeg tror, hvis vi skal sådan lige hoppe op på den helt store klinge, så kigger vi ind i Danmark, som er godt på vej. Hvis jeg skal være lidt hård mod os, så cirka 30 år efter tyskerne. Men hvis jeg ser på sådan globalt set, så er der et enormt potentiale. Hvis vi kigger rundt i Europa, er der lande, der er langt bagefter den biogasproduktion, vi har i Danmark. Vi er faktisk førende herhjemme, når det kommer til målt per indbygger, hvor meget biogas vi laver. Men vi har stadigvæk et stort potentiale. Men når vi kigger ude i verden, så findes der jo stadigvæk lossepladser, hvor enorme mængder af metan siver op herfra. Bare det at kunne eliminere og begrænse det her, det er faktisk nogle af de billigste point, vi kan score på den her del. Der er masser af organisk affald fra de industrier, vi har snakket om før. Ikke lige fra de virksomheder her, men nogen, der laver medicin, eller har med animalsk produktion at gøre, eller supermarkedskæder, eller hvad der ellers er, hvor man godt kunne begynde at sortere og genanvende noget i det her.
Podcast-vært:
Men nu snakker du også om det her med, hvis vi kigger ud over de danske landegrænser. Jeg tror, mange af os vil forestille os, at vi er nogle af de bedste til at sortere. Vi er bare virkelig gode til det her med at sortere organisk fra alt muligt andet. Og vi forestiller os også - eller jeg er forestiller mig - at der er lande, der ikke end er så gode som os. Så er der det samme potentiale i andre lande, eller er der ikke mange udfordringer, hvis I nu skal til et eller andet land, der ikke er så gode til at pille plastikken fra det andet?
Podcast-gæst:
Det er svært at sige, for når man kigger ud over det europæiske landskab, som jeg siger, så har Tyskland jo faktisk været i gang siden slut 80'erne og start 90'erne med at sortere madaffald fra. Både det, der kommer ud fra industrien og det, der kommer fra husholdningerne. Selv i Norditalien var de i gang flere år før vi var i gang herhjemme, så man skal passe på med at putte også danskere op på dem, der er dygtigere. Og som jeg prøver at påpege, at vi i hovedstaden faktisk rigtig dårlige til at sortere madaffald fra. Så vi skal starte med at kigge herinde først, og så er der enorme potentialer. Både for biogasproduktionen, men også for at reducere emissioner ude i verden inden for blandt andet det med madaffald.
Podcast-vært:
Og hvad kan man så pege på, der kan gøre os bedre, hvis vi så skal på en eller anden måde blive bedre til at udnytte det? Alt det vi har, alt det der bliver smidt ud, alle de råvarer vi anvender i dagligdagen. Hvor kan vi så sætte ind for at gøre det endnu bedre - også i en biogassammenhæng?
Podcast-gæst:
Som jeg siger herhjemme, så har man faktisk på politisk hold et enormt ansvar for at få skabt den lovgivning og de regler og rammer, der skal til for, at vi kan komme i gang med at producere endnu mere biogas. Og det haster faktisk lidt. Vi er lidt bagefter på politisk hold for at skabe det her, der skal til. Og i EU er man også godt på vej, men vi er lidt langsomme til det her. Men vi er nok nødt til at kigge til politikerne. Og så selvfølgelig det vi mærker er, at der er altså nogle virksomheder, der tager noget ansvar. Men jeg synes faktisk, at vi er hjemme hos os selv. Det er der, vi skal starte. Det nemmeste er at pege på andre. Men det starter hjemme i køkkenet.
Podcast-vært:
Så det her med, at jeg har bestilt en affaldscontainer til mit madaffald, det er faktisk et ret godt skridt allerede der?
Podcast-gæst:
Det er et rigtig godt skridt. Og så skal jeg sige, at det jo ikke er noget, der kommer os til gode, men jeg synes jo, at det der med at købe de der varer, der går lige på udløbsdatoen, det er også et rigtig godt sted at starte.
Podcast-vært:
Jeg kunne forestille mig, at en af udfordringerne ved det her, det er også, at der er nogle fordomme, når det kommer til biogas. Altså at vi et eller andet sted måske har et grimt billede af, hvad det kan være. Vi har jo snakket om gylle før f.eks. Eller restprodukter fra medicinalvirksomheder. Og det lyder heller ikke helt lækkert, sådan noget. Er der en sandhed i, at der også er nogle fordomme, der spænder ben for os?
Podcast-gæst:
Altså i forhold til industrien hører vi faktisk ikke nogen fordomme. Det er ikke sådan lige det, jeg forbinder op på. Man kæder os altid sammen med gyllen og landbruget. Og de her animalske restprodukter. Altså det når vi har husdyr. Og det her med, at husdyr har et CO2-aftryk. Det er sådan lidt synd, fordi man kan have en holdning til, at vi skal lukke ned for husdyrproduktionen i Danmark. Det skal jeg ikke gøre mig til talsmand for eller imod. Men så lang tid vi har en husdyrproduktion, så er biogas med til at eliminere eller reducere udledningerne af CO2 og metan fra landbruget. Og jeg synes, at vi skal starte med at få reducerer de emissioner, i stedet for en diskussion om, om vi skal have husdyrbrug eller ej. Så kan det være i takt med, at hvis det skulle være sådan i fremtiden, at man vil reducere i Danmark eller andre steder, jamen så har vi en biogasproduktion, der kan omstilles til at tage sig af alle de afgrøderester, der kommer. Hvis det f.eks. var græsprotein, vi skulle producere, eller hvad vi ellers venter på af proteiner vi skal leve af, biomasser og ressourcer vi kan få derfra, jamen den kan vi så bruge i stedet for.
Podcast-vært:
Men Birger, er der ikke også et eller andet ved et biogasanlæg og den lugt, der kommer derfra, som heller ikke er særligt fedt? Altså gider vi at have en masse biogasanlæg rundt omkring i Danmark, ude i vores baghaver?
Podcast-gæst:
Jo, og det er faktisk sjovt, du siger det, fordi det er sådan en skrøne. Altså selvfølgelig, jeg skal ikke sidde her og sige, at vi ikke lugter, det gør vi da. Men hele processen er en proces i at tage noget af de dampe, der ligger f.eks. fra gyllen, hvis du kører dig direkte ud på jorden, og fjerne den. Altså fordelen ved at køre gyllen igennem biogasanlægget er, at vi faktisk fjerner en del af lugten. Så uden jeg skal sige, hvor meget vi reducerer med, så er det en markant reduktion af lugt fra gyllen. Og det er sådan lidt tankevækkende, at der hvor vi får flest klager for lugt på biogasanlæggene, det er når landmændene kører gylle ud på marken, og det hænger jo ikke rigtig helt sammen. Så jo, vi lugter faktisk ikke så meget, som folk tror.
Podcast-vært:
Det er jo et godt slogan, man kan sige, apropos.
Podcast-gæst:
Ja lige præcis.
Podcast-vært:
Så hvis vi lige skal runde den her snak af her, og igen tage de her fremtidsbriller på: Forestiller du dig så, at vi i Danmark kan blive bedre til at udnytte det potentiale, der er i biogas. Især når det kommer til vores affald og alle de her organiske materialer, der kan anvendes.
Podcast-gæst:
Jeg forestiller mig det ja. Men en forudsætning er så, udover mine forestillinger, at man igen ikke lader politikere og styrelser være prygelknaben - men det er der, det starter. Altså vi kan ikke i branchen eller industrien alene sætte det her i gang. Der skal være et incitament til at komme i gang. Altså en gulerod, kort fortalt. Og når den så engang skal smides ud, den her gulerod, så er vi klar til at tage den.
Outro:
Biogas har en vigtig rolle at spille, når det kommer til vores affald; ikke nok med at vi slipper af med vores organiske affald på en effektiv måde, men biogassen kan også være med til at omdanne vores affald og løse nogle af klimaets helt store udfordringer.
I næste episode af den her podcastserie skal vi kaste os ud i begreber som CCS og CCU, for vi skal undersøge, hvordan biogas kan skabe cirkularitet mellem by, landbrug og industri – og om biogas endda kan være med til at indfange og fjerne CO2?
Den her podcast er produceret af podcastbureauet LYDTRYK for Bioman. Du kan finde mange flere informationer på www.bioman.dk, og i episodens shownotes er der også links til endnu mere viden.
Mit navn er Lukas Bjerg. Tak fordi du lyttede med.