Optimer din podcastproduktion: Teknikker og strategier fra eksperterne

Podcastproduktion handler om at forstå målgruppen og systemerne

Med effektiv podcast produktion kan du brande din virksomhed

Det er ikke overraskende, at så mange danske virksomhed anvender podcasts til kommunikation og branding; branded podcasts er nemlig en effektiv måde at udtrykke sine budskaber og viden på, og det giver virksomheder mulighed for at nå ud til de helt rette målgrupper.

Det er dog essentielt at have en solid forståelse af, hvordan man producerer en podcast på den mest effektive måde for at sikre dens succes. Her er nogle tips og tricks til at optimere din podcastproduktion.

Forstå din målgruppe

Første skridt mod en vellykket podcastproduktion er at definere og forstå din målgruppe. Din podcast skal være relevant og engagerende for lytterne, og det er kun muligt, hvis du har en klar forståelse for, hvem dine lyttere er, og hvad de er interesseret i.

Det kræver omhyggelig research – medmindre du og din virksomhed selvfølgelig i forvejen har en klar ide om, hvem I henvender jer til.

Ud fra denne viden kan indholdet i podcasten klarlægges. I har sikkert et bestemt budskab eller en specifik viden, I vil ud med; med en podcast kan I formidle det på lige præcis dén måde, der passer til jeres brand og dét sprog, målgruppen bruger.

Hvis du vil gøre det så nemt som muligt at målrette din podcast produktion mod målgruppen, kan du skabe en persona, som er billedet på den arketypiske modtager. Hvem er han/hun? Hvad ønsker personen, hvilke behov har personen, og hvad går personen op i? Hvilket sprog taler personen, og hvordan vil han/hun helst tales til?

Invester i kvalitets podcast-udstyr

Der er ingen vej uden om det; kvaliteten skal være i top. Den tid, hvor man bare kunne sætte sig ind foran to billige mikrofoner og winge den så godt som muligt, er ovre. Podcastlytterne forventer lyd af høj kvalitet, og kvaliteten af din podcast har rent faktisk direkte indflydelse på dens succes.

Lyttere foretrækker podcasts med professionel og klar lyd. Derfor er det essentielt at investere i godt podcast-udstyr lige fra starten – det gælder blandt andet en mikrofon af høj kvalitet (gerne en condenser mikrofon), solide hovedtelefoner, mixer eller et lydkort, og selvfølgelig pålidelig optage- og redigeringssoftware.

Heldigvis kan du i dag få fingrene i podcastudstyr af høj kvalitet, som ikke koster en formue. I kan som virksomhed også med fordel søge hjælp hos et podcastbureau, så I slipper for at skulle investere tid og ressourcer på podcastudstyret.

Skab en fortælling for hver episode

En god podcast-episode har en begyndelse, midte og slutning - uanset om der er tale om true crime-historie eller en løsere samtale mellem to vidende kollegaer. Enhver fortælling kræver, at man forstår at bygge den op, og du skal derfor have en nogenlunde forståelse af de grundlæggende byggesten i en god fortælling.

Du kan med fordel sætte dig ned, før du begynder at optage en ny episode, og bruge noget tid på at skitsere, hvad budskabet er. Derefter kan du prøve at lægge en plan for, hvordan du på bedste vis når frem til budskabet ved at tage lytteren i hånden og forklare, hvor vi starter, hvor vi bevæger os hen, og hvor vi slutter af.

Øv gode optageteknikker

Nogle podcast-skabere falder i fælden ved at rode for meget ved lyden, med intentionen om at kunne redde optagelsen gennem redigering. Dette tilføjer dog bare unødvendige opgaver til din podcastproduktion, og resultatet kan være en miserabel affære.

Du bør derfor lige fra starten have styr på gode optageteknikker, så du sikrer dig klar og ren lyd.

Det handler blandt andet om at forberede et optagemiljø, hvor der ikke er for meget larm eller rumklang. Du bør også prøve kræfter med mikrofonen, så du ved, hvor langt munden skal være fra og hvor højt din gain skal være skruet op. Og så bør du øve selve samtalen; hvordan ping-ponger i bedst frem og tilbage, hvilke spørgsmål giver bedst mening, og hvordan starter og afslutter i samtalen.

Finkæm og poler dine podcast-episoder

Gode podcasts bliver ikke bare optaget; de bliver produceret. Podcastproduktionen handler i høj grad om at forfine dine optagelser og bringe dem fra ok-kvalitet til professionel lyd. Meget kan forberes i redigeringsfasen, og du bør derfor investere i god lydredigeringssoftware såsom Hindenburg.

Optag en intro og outro

I modsætning til TV-serier lytter folk ikke altid til nye podcasts fra den første episode. Nye lyttere kan måske springe ind i podcasten langt inde i din podcasting-rejse, og derfor skal de tages godt imod hver gang. Få dem opdateret med en kort podcast-introduktion, der fanger dem ind; understreg navnet og formålet med din podcast; og præsenter dem på ordentlig vis for værterne, som de lytter til.

Vælg en pålidelig podcast-hostingplatform

En podcast-hostingplatform er det virtuelle hjem for din podcast. Det er stedet, hvor lydfilen, episodetitlen og shownotesene er hostet og distribueret på forskellige podcastplatforme. Populære podcast-hostingplatforme inkluderer Libsyn, Buzzsprout, Acast, og Podbean. Undersøg markedet og find ud, hvad der passer bedst til dine behov, og hvor du får mest værdi for pengene.

Skriv fængende titler og shownotes

Titler og shownotes giver et glimt ind i hver episode og overbeviser lyttere om at tune ind. De hjælper også med din podcasts SEO-strategi. Hvis en søgemaskine eller podcast-algoritme ved, hvad du taler om, er det mere sandsynligt, at den viser din episode i din målgruppes søgeresultater.

Du skal derfor overveje, hvilken titel der både er fængende og vækkende, samtidig med at dine shownotes skal give et klart billede af, hvad episoden handler om, og hvem der er med.

Promover din podcast ved hjælp af videoklip

At omdanne din audio-only podcast til en videopodcast er en fantastisk måde at diversificere dit indhold og nå ud til mennesker, der foretrækker at se deres indhold i stedet for bare at lytte. I modsætning til audio-only shows kan du også uploade videopodcasts til YouTube - den næststørste søgemaskine i verden med over to milliarder brugere.

Det kræver lidt ekstra energi og ressourcer at optage video, samtidig med at du også skal sikre dig god lyd og indhold, men resultatet kan være overvældende.

Overvåg analyser og lytterfeedback

De mest succesrige podcasts har et publikum, der elsker showet. Et nøglekomponent i opbygningen af dén tilknytning er at opsøge og modtage lytterfeedback. Brug dine podcast-analyser til at grave dybere ned i dit publikum og deres lyttevaner – på den måde kan du finde ud af, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør.

Forrige
Forrige

Sådan får du flere lyttere med en videopodcast

Næste
Næste

Sådan promoverer du din podcast effektivt og får flere lyttere