I dette tredje afsnit af 'Den sidste tid' taler vi med hospitalspræst Jens Buchwald Andersen om en af de mest sårbare og særlige situationer i sundhedsvæsenet: nøddåb af spædbørn, der er alvorligt syge eller dør kort efter fødslen. En nøddåb kan give forældre et øjeblik af mening, identitet og lindring midt i en livskrise – og det er netop her, præsten træder til.

I dette afsnit møder vi igen hospitalspræst Elisabeth Rokkjær Hammer. Hun arbejder i Børne- og Ungepalliationen på OUH og deler sine erfaringer med at støtte børn, unge og deres familier i det allersværeste: når et barn ikke bliver rask. Men hvilken rolle spiller en præst i mødet med døende børn – og hvordan taler man med dem om noget så ufatteligt?

I miniserien 'Den sidste tid' dykker OUH Talks ned i, hvordan sygehusvæsenet hjælper patienter og pårørende i livets sidste fase. Gennem samtaler med fagpersoner udforsker vi de praktiske, følelsesmæssige og eksistentielle sider af døden – og hvordan man skaber tryghed, nærvær og værdighed, når livet rinder ud.

I denne første episode taler vi med hospitalspræst Elisabeth Rokkjær Hammer, som i mange år har arbejdet tæt sammen med døende patienter og deres familier på OUH’s palliative afdeling.

Auditive Processeringsvanskeligheder (APD) er en tilstand, hvor hjernen har svært ved at bearbejde lyd – selvom hørelsen er helt normal.

Omkring 2-3 % af befolkningen, særligt børn, men muligvis også voksne, lever med udfordringer som koncentrationsbesvær, problemer med at forstå beskeder og nedsat evne til at filtrere baggrundsstøj.

Hepatitis B er en virusinfektion, der angriber leveren og kan føre til alvorlige komplikationer som skrumpelever og leverkræft. Sygdommen smitter via blod og kropsvæsker og rammer især globalt – men også i Danmark lever omkring 15.000 mennesker med hepatitis B. Mange af dem uden at vide det.

Hepatitis C er en kronisk virusinfektion i leveren, som kan føre til alvorlige sygdomme som skrumpelever og leverkræft, hvis den ikke opdages og behandles i tide. Omkring 10.000 danskere skønnes at være smittet – men op mod 2.000 ved det ikke selv. Heldigvis findes der i dag en effektiv og bivirkningsfri behandling, der kan helbrede næsten alle.

Når du er indlagt, spiller kosten en afgørende rolle for, hvor hurtigt og godt din krop heler. Mange patienter har nedsat appetit, men kroppen har netop i sygdomsforløb brug for ekstra energi og næringsstoffer. Kliniske diætister arbejder derfor målrettet med at sikre, at patienterne får det rette brændstof til kroppens indre "fabrikker" – fra immunforsvaret til sårheling.

Fibromer er godartede muskelknuder i livmoderen, som rammer op mod 40% af kvinder i Danmark. Selvom mange aldrig oplever symptomer, kan fibromer give blødningsforstyrrelser, smerter og i nogle tilfælde påvirke fertiliteten. Heldigvis findes der flere behandlingsmuligheder – fra medicin til avancerede kirurgiske indgreb.

Gaming disorder, også kendt som computerspilsafhængighed, er en anerkendt diagnose, hvor spil overtager hverdagen og skader livskvaliteten. Det anslås, at mellem 0,6% og 5% af befolkningen oplever problematisk spiladfærd, hvilket svarer til, at mindst én elev i hver skoleklasse kan være ramt.

For nogle bliver gaming en strategi til at håndtere stress, ensomhed eller angst – men hvornår bliver det et problem? Hvad sker der i hjernen, når gaming bliver afhængighedsskabende? Og hvordan kan pårørende opdage og håndtere problematisk spiladfærd?

Kirurgiske proteseinfektioner opstår, når bakterier angriber en indopereret protese, såsom en hofte eller et knæ. Disse infektioner rammer en mindre, men betydelig andel af de tusindvis af danskere, der hvert år får en proteseoperation. For de berørte kan konsekvenserne være alvorlige – langvarig antibiotikabehandling, genoperationer og nedsat livskvalitet.

Men hvordan opstår kirurgiske proteseinfektioner, og hvem er særligt udsatte? Kan en infektion behandles uden en ny operation? Og hvordan hjælper CKP patienter med at navigere i et komplekst sundhedssystem?

Ludomani er en alvorlig adfærdsafhængighed, hvor pengespil tager kontrol over en persons liv. Det anslås, at omkring 30.000 danskere lider af ludomani, og tallet er stigende. Spilleafhængighed påvirker ikke kun den enkelte, men også pårørende og samfundet.

Men hvad sker der helt præcist i hjernen, når man bliver afhængig af pengespil? Hvorfor er det så svært at stoppe, selv når konsekvenserne er alvorlige? Hvilke behandlingsmuligheder findes der for ludomaner, og hvad kan pårørende gøre?

Ludomani er en alvorlig adfærdsafhængighed, hvor pengespil tager kontrol over en persons liv. Det anslås, at omkring 30.000 danskere lider af ludomani, og tallet er stigende. Spilleafhængighed påvirker ikke kun den enkelte, men også pårørende og samfundet.

Men hvad sker der helt præcist i hjernen, når man bliver afhængig af pengespil? Hvorfor er det så svært at stoppe, selv når konsekvenserne er alvorlige? Hvilke behandlingsmuligheder findes der for ludomaner, og hvad kan pårørende gøre?

KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en udbredt lungesygdom i Danmark, som påvirker mellem 300.000 og 400.000 mennesker. KOL opstår ofte som følge af tobaksrygning, men også eksponering for partikler fra forurening eller visse arbejdsmiljøer kan spille en rolle. Mange opdager desværre først sygdommen sent, hvilket gør tidlig opsporing og behandling afgørende.

Men hvorfor får kun nogle rygere KOL, og hvordan kan det opdages tidligt?

Hvilke behandlingsmuligheder og livsstilsændringer kan forbedre livskvaliteten hos patienter med KOL

Og hvordan kan teknologiske løsninger som online træning og fysioterapi i hjemmet hjælpe patienter med svær KOL?

Spondylodiskitis er en sjælden, men alvorlig betændelsestilstand i rygsøjlens knogler og brusk. Hvert år diagnosticeres ca. 500 danskere med sygdommen, som kan medføre rygsmerter, feber og i nogle tilfælde påvirkning af nervesystemet.

Men hvordan kan bakterier overhovedet finde vej til rygsøjlens knogler? Hvad adskiller en MR- fra en PET-scanning, når diagnosen skal stilles? Og hvilke faresignaler bør praktiserende læger være opmærksomme på?

Tarmbakterier er de mikroorganismer, der lever naturligt i vores tarmsystem, og som hjælper os med at nedbryde den mad, vi spiser. De spiller også en vigtig rolle i at holde vores fordøjelse i balance, stimulere immunsystemet og beskytte mod skadelige mikroorganismer. En sund og varieret tarmflora er derfor afgørende for vores generelle helbred, energiniveau og velvære.

Men hvad afgør helt præcist, hvordan din tarmflora ser ud? Er det en god ide at spise "Professorens grønne grød" hver dag? Og hvad siger forskningen om alt det probiotika, du kan købe i apoteket?

Mere end 800.000 danskere har migræne eller hyppig hovedpine, og 1 ud af 10 voksne danskere har migræne i løbet af et år. Det er særligt yngre kvinder, der rammes af denne kraftige type hovedpine.

Men hvorfor lider nogle danskere oftere af migræne end andre? Hvilken betydning har kost og søvn for hovedpine? Og er det muligt at vokse fra migræne?

Op mod 15 % af befolkningen lider af tinnitus, som for mange opleves som en generende susen for ørerne - for andre er det en decideret lidelse, som nedsætter livskvaliteten.

Men hvem er i risiko for at udvikle tinnitus? Hjælper lydterapi-apps overhovedet på den susende lyd i ørerne? Og hvilken effekt har kaffe og rødvin lige inden, du går i seng?

Tvangsoverspisning er en alvorlig psykisk lidelse, hvor episoder med overspisninger ofte efterfølges af skam og skyld. Hvis du lider af "Binge Eating Disorder" (BED), oplever du ofte negative tanker og lavt selvværd, og mange danskere ved ikke engang, at de lider af tvangsoverspisning.

Men hvad karakteriserer typisk BED? Hvad kan du gøre for at komme tvangsoverspisning til livs? Og hvad er sammenhængen mellem BED og diabetes?

Endometriose er en kvindesygdom, som rammer omtrent 7-10% af alle danske kvinder, og nogle oplever tilstanden meget mere smertefuld end andre.

Men hvad er årsagen til, at endometriose rammer nogen kvinder? Hvad siger den nyeste forskning på området? Og hvad kan du gøre for at lindre symptomerne ved denne kvindesygdom? 

Når du bliver vaccineret, giver du kroppen mulighed for selv at bekæmpe smitsomme sygdomme, og i Danmark findes der flere forskellige vaccinationsprogrammer.

Men hvad er det helt præcist, vacciner gør inde i vores kroppe? Hvilken effekt har flokimmunitet? Og hvem har særligt gavn af at blive vaccineret?